Copy
Åben nyhedsbrevet i din browser
Nyhedsbrev nr. 12 / April 2016

Booking til skoleåret 2016/2017

Nu er næste skoleår på trapperne.
 
Naturskolerne åbner for booking til hele næste skoleår den 1. juni.
 
Vi starter med at fastlægge de forløb, der ligger frem til efterårsferien. Derfor lover vi, at hvis du booker forløb frem til efterårsferien inden 17. juni, får du svar inden 1. juli.

Foto viser, elever der undersøger biodiversitet langs Mølleåen.

Har du overvejet udeskole efter sommerferien?

Så er der hjælp at hente på Naturskolerne!
Vi har stor ekspertise indenfor udeskole. Anne Mette blev sidste år uddannet udeskolevejleder og Karen har tidligere forsket i udeskole. Naturskolerne deltager derfor meget gerne i jeres udeskoleprojekter på forskellig vis.
Udeskole er et vigtigt element i åben skole, og på nogle skoler er der allerede gjort lidt eller mange erfaringer med udeskole. Det kan dog være svært at overskue hvordan man lige kommer i gang, hvis det er nyt. Vi vil gerne hjælpe både nye og ”øvede”.
Ring eller skriv til os, så tager vi en snak om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig og dit team.


Foto viser en plan over et udeskoleforløb.

Forårsstjerneløb for dagplejerne
i Birkerød, Holte og Nærum

Naturskolen i Rude Skov får igen i år besøg af dagplejebørn, dagplejerne, vikarhuset, samt dagplejekonsulenterne fra Birkerød, Holte og Nærum.
Første forårsstjerneløb har allerede været afholdt 1. april, og næste hold af børn og voksne kommer på besøg og d. 9. juni, hvor de vil blive budt velkommen med flag, frugt og fællessang.
Alle børn og voksne skal sammen ud på et stjerneløb, hvor der er pakket  6 kurve som poster. Børnene og de voksne vil møde 6 forskellige dyr der lever i skoven.
Postkurvene vil være fyldt med gode fortællinger, sange og aktiviteter som giver børnene viden om naturen og dyrene de møder.

Foto fra stjerneløbet den 1. april 2016

Kom og deltag i "Skovens dag"

I år deltager Naturskolerne i Rude Skov og Raadvad i Skovens dag arrangeret af Naturstyrelsen, Hovedstaden. Dagen har udgangspunkt ved Skodsborg Station kl. 11 -16.
Der er et hav af gratis aktiviteter at vælge imellem: træklatring, cykelbane, skovmusikanter mm.
Naturskolerne deltager med undersøgelse af livet under vand ved Bøllemosen.

Kom forbi og lån en vandketcher, så du selv kan være med til at gå på opdagelse i Bøllemosen.
Arrangementet er landsdækkende.

Se mere her>

Foto: Uddrag af dansk skov med børn i.

Lærer- og pædagogkursus i Lyngby Åmose

Der er stadig ledige pladser på Naturskolernes sidste kursus i de lokale naturområder – denne gang i Lyngby Åmose. Vi mødes i Lyngby Åmose, og lærer området at kende med henblik på at bruge det både til undervisning, understøttende undervisning og andre aktiviteter.
Vi afprøver forskellige konkrete aktiviteter til blandt andet natur/teknologi og matematik, og idé-udvikler på undervisningsaktiviteter i forhold til naturområdets muligheder.
 
Målgruppe: Lærere og pædagoger på 0.- 6. klassetrin og SFO
Fag: Primært natur/teknik og matematik, men også andre fag, samt understøttende undervisning.
Undervisere: Naturvejledere fra Naturskolen
Tid og sted: Torsdag den 26. maj 2016 kl. 13-16. Lyngby sø og Åmosen.
Mødested vil fremgå af deltagerbrevet der udsendes 14 dage før kursusdagen.
Pris: 70 kr. per kursist per time plus forplejning 10 kr., i alt 220 kr. for en
dag.

Foto viser pædagogisk personale på kursus.

Blå Flag aktiviteter sommer 2016

Naturskolerne står for fire Blå Flag aktiviteter i forbindelse med det Blå Flag ved Frederiksdal Fribad. 

I kan møde os: 
Den 22. maj kl. 10:00-13:00 i Raadvad 
Den 4. juni kl. 10:00-13:00 ved Frederiksdal Fribad

Den 7. august kl. 10:00-13:00 ved Frederiksdal Fribad 
Den 14. august kl. 10:00-13:00 i Raadvad 

Begge steder er der mulighed for at fange smådyr i sø og å og høre om miljøtilstanden i Mølleåsystemet. Ved Furesøen har vi transportable stereolupper med. I Raadvad er der mulighed for at prøve at kigge i stereolup og mikroskop på både smådyr og planteplankton. 

Vil vi desuden være med når der er Blå Flag aktiviteter i Taarbæk Havn lørdag den 20. august.


Foto viser nysgerrige børn på jagt efter små dyr i vand.

Grønt sløjd kursus, del 2

Torsdag den 16. juni 2016 afholdes der "Grønt sløjd kursus, del 2" for ansatte i daginstitutioner i Lyngby-Taarbæk-, Rudersdal- og Frederiksberg Kommuner.
Det foregår i Grevemosehus, Biskop Svanes Vej 48, Birkerød, Torsdag d. 16. juni 2015 kl. 9 - 15.
Kurset er målrettet ansatte der arbejder med børn i 3-6 års alderen – både de der er nybegyndere og de som allerede har erfaring med grøn sløjd. Deltagelse kræver tilmelding.

Foto viser hvordan det foregik, da "del 1" blev afviklet.

Hurra vi har fået en fiskebro!

Daginstitutionerne kan nu komme helt ud og ligge fladt på maven med næsen i vandoverfladen og komme tæt på de dyr der lever i og omkring søen.
Med hjælp fra Peter Søland og skovens folk (fra Naturstyrelsen Hovedstaden) har naturskolen fået bygget en fiskebro ved Skovrøddam.
Broen er med stor kyshånd blevet taget i mod af de daginstitutioner der bor tæt på Rude Skov.

Foto viser glade børn, der nu kan sidde og skue ud over Skovrøddam.

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har tilmeldt dig Naturskolernes nyhedsbrev.
Afmeld nyhedsbrevet >