Har du problemer med visningen af denne mail? Klik her for at læse den i din browser.

 
Videncenter for Folkeoplysning
Nyhedsbrev nr. 7
20. august 2014

TEMA: Aftenskoler

Vifos nyhedsbrev stiller denne gang skarpt på aftenskolernes udfordringer og muligheder.

Aftenskolerne har i de seneste år oplevet et markant fald i antallet af støtteberettigede undervisningstimer, men billedet er ikke entydigt. Andre tal peger på, at andelen af aftenskoledeltagere i den danske befolkning er konstant, men at kursisterne bliver ældre og ældre.

De to første artikler sætter tal på aftenskolernes udfordringer med at nå bredere ud. Desuden følger vi op på Aftenskolernes Pris, der vil fremme udviklingen på aftenskoleområdet ved at fremhæve de mest nytænkende forsøg og initiativer.

Endelig gennemgår Ove Korsgaard sammenhængen mellem begreberne folkeoplysning og voksenundervisning, der gennem årene er blevet stærkere.

Store oplysningsforbund har haft ti turbulente år

 

Foto: Thomas Søndergaard


De store landsdækkende oplysningsforbund har under ét oplevet stor tilbagegang i antallet af undervisningstimer siden 2002, hvor støtten over folkeoplysningsloven blev beskåret. Der er dog forskel på udviklingen i de enkelte oplysningsforbund.

De fem store landsdækkende oplysningsforbund har over ti år tabt næsten en fjerdedel af de undervisningstimer, som er støtteberettigede under folkeoplysningsloven, viser tal fra Oplysningsforbundenes Fællesråd.

Læs artiklen

Aftenskolernes stabile niche er udfordret

 


Foto: Thomas Søndergaard


Mens andelen af aftenskoledeltagere i den danske befolkning har ligget helt uændret på 8 pct. siden 1993, er tilskuddene til den folkeoplysende voksenundervisning faldet med knapt 60 pct. Men aftenskolerne er udfordret af stadig ældre kursister.

Mange års fald i de kommunale tilskud til aftenskolerne og færre undervisningstimer har dog tilsyneladende ikke haft konsekvenser for aftenskolernes popularitet i befolkningen opgjort på, hvor stor en andel der benytter sig af aftenskoletilbud. Siden 1993 har 8 pct. af befolkningen angivet at deltage i aftenskoleundervisning. Men kursisterne bliver ældre og ældre.

Læs artiklen

Aftenskolerne skal bryde egne grænser

 

Foto: Videncenter for Folkeoplysning


Uddelingen af Aftenskolernes Pris viste, at aftenskolerne rummer masser af nytænkning, men også står foran udfordringer. Der er brug for at skabe et større kendskab til, hvad aftenskolerne står for, lød budskabet ved prisoverrækkelserne.

Læs artiklen

Aftenskolepriser skal sætte skub i nytænkningen


Aftenskolerne er en næsten 100 år gammel institution i dansk folkeoplysning, men trods den brede vifte af aftenskoletilbud over hele landet kniber det både med udviklngen på tværs af sektoren og anerkendelse af de gode ting, der også foregår.

Læs artiklen

Folkeoplysningens parløb med voksenundervisningen




Det er en sandhed med modifikationer, at folkeoplysning er en nordisk specialitet. Samtidig har ordet ændret betydning gennem årene. Ove Korsgaard skriver om folkeoplysningens historiske rødder og begrebets stadig tættere kobling til voksenundervisning, der formentlig blev styrket med 1970'ernes 'Grundtvig revival'.

Læs artiklen

Aftenskolerne vil ind i folkeskolen


Som led i den nye skolereform skal folkeskolerne åbne sig mere for et samarbejde med det lokale fritids- og foreningsliv, og den udvikling vil også de folkeoplysende organisationer være en del af.

Læs artiklen
Share
Tweet
Share
Forward
Videncenter for Folkeoplysning 2014