Copy
Afrika Kontakt kræver fagbevægelsen i Swaziland legeliseret
View this email in your browser
Pressemeddelelse

Legaliser fagbevægelsen i Swaziland


4. juli 2013


I dag lancerer solidaritetsorganisationen Afrika Kontakt en ACT NOW-kampagne for at legalisere Swaziland's faglige hovedorganisation, TUCOSWA, sammen med den sydafrikanske faglige hovedorganisation, COSATU, og TUCOSWA selv.

”Vi vil med kampagnen gerne sende en klar besked til Swazilands regering generelt og landets arbejdsminister især om, at Swazilands fagforeninger har støtte fra ligesindede verden over, der ikke stiltiende vil se på, mens arbejdstageres rettigheder igen og igen overtrædes”, udtaler Mads Barbesgaard, politisk formand i Afrika kontakt.

”I tråd med ILO kræver vi, at TUCOSWA legaliseres. TUCOSWAs kamp er afgørende og skelsættende for hele regionen for at undgå, at andre ledere inspireres af Swaziland til på lignende vis at svække organiserede menneskers kamp for sociale, økonomiske og politiske rettigheder”.

Efter års forhandlinger besluttede fagbevægelsen i Swaziland at gå sammen i en samlet organisation, Trade Union Congress of Swaziland (TUCOSWA). Regeringen i Swaziland valgte ikke at anerkende denne sammenslutning, i strid med reglerne i den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, som landet ellers selv har tilsluttet sig.

ILO krævede i forbindelse med deres internationale konference i juni 2013, at ”Swazilands regering omgående skal registrere TUCOSWA”. Indtil Swazilands regering vælger at gøre dette, og dette sker ikke uden pres indefra og udefra, har fagbevægelsen i Swaziland, og i forlængelse hermed alle arbejdere i landet, ingen stemme.

Og befolkningen i Swaziland har i den grad brug for fagbevægelsens stemme. Til at kræve deres rettigheder i et land hvor alle der stiller spørgsmålstegn ved den enevældige Kong Mswati III's mødes med trusler, vold, tortur, og fængsling. Et land, der nominelt er et mellemindkomstland, men hvor to tredjedele af befolkningen lever for under en dollar om dagen, mange uden at spise hver dag. Og i et land hvor regeringen rutinemæssigt stopper enhver demonstration eller faglig markering med vold og magt.

 

Læs mere om TUCOSWA her
Støt TUCOSWA gennem Afrika Kontakts Mandela Fond her


For mere information, kontakt:
Morten Nielsen, Afrika Kontakt: +45 35 35 92 32 / info@afrika.dk
Mduduzi Gini, TUCOSWA: +268 761 19211
/ comfortmgina@yahoo.com
Zanele Matebula, COSATU: +27 11 339-4911/24 / zanele@cosatu.org.za