|
VIP ARRANGEMENT PÅ KRAGERUP GODS
Jeg er så glad for mine trofaste VIP-kunder, og derfor vil jeg gerne have lov til at forkæle dem ekstra på mine VIP-arrangementer. I år blev arrangementet afholdt på det skønt beliggende Kragerup Gods på Sydsjælland, og det var meget dejligt en hel dag at kunne få lov til at fordybe sig i foredrag, strik, snak, god mad, workshop, masser af god stemning og latter - og gode tilbud – uden at skulle lade sig forstyrre af noget som helst andet.
Tak til alle jer skønne strikkere, der kom og var med til at gøre disse to dags-arrangementer så hyggelige.
Til næste år påtænker jeg at afholde mit VIP-arrangement på Fyn.
|
|
|
”FANØSTRIK – ud over horisonten”
Bogen har til min store glæde ramt rigtigt, hvad angår formidling af min personlige historie, flettet sammen med min føde ø’s kulturhistorie. Af alle de positive tilkendegivelser, jeg har fået, glæder det mig meget at høre, at bogens modeller afspejler inspirationen fra det, der var, og det, der er.
Du kan købe garnpakker uden opskrift til bogens modeller, eller du kan købe de enkelte modeller med den tilsvarende opskrift.
Du bestemmer!
|
|
NY HJEMMESIDE
Jeg har snart ikke tal på, hvor mange hjemmesider, jeg har fået lavet gennem årene, siden jeg startede mit firma for 10 år siden.
En hjemmeside skal kunne vokse med, efterhånden som firmaet bliver større, og i dag skal den også kunne ses og bruges fra forskellige tablets.
Så derfor lancerede jeg min spritnye hjemmeside for en måneds tid siden, og jeg håber, at du synes, den er nem og overskuelig at manøvrere på, og ikke mindst, at den er smuk at kigge på.
Tag et kig her: https://www.christel-seyfarth.dk/
|
|
|
FANØ INTERNATIONALE STRIKKEFESTIVAL 2017
Temaet i år var ”Himmel og Hav”,
og engang imellem får man jo, hvad man beder om!
Som det måske er mange af jer bekendt, var strikkefestivalen stærkt udfordret af en storm og forhøjet vandstand på næsten 3 m over daglig vande, et par dage inden festivalen skulle løbe af stablen. Hele teltet stod under vand, og det kæmpe gulv lå og flød i 1 m’s højde. Da stormfloden havde lagt sig og vandet havde trukket sig ud i havet igen, kom vandet fra oven i form af skybrud og udfordrede atter vores kræfter.
Men solen brød frem fredag til middag, og de tusindvis af gæster, der besøgte os, kom med et så dejligt humør og festivalen forløb herefter som planlagt,
om end det normale solskinsvejr udeblev.
Der var SÅ meget at kigge på og lade sig underholde af i vores store BAZARtelt og i Sønderho. Ikke mindst vores musikere var med til at give alle en særlig oplevelse, bl.a. EIVØR løftede hele teltet under modeshowet fredag aften, det samme gjorde skotske Bruce MacGregor og hans musikere lørdag aften, men også Villy Søvndal og hans band, ”Herreværelset” overraskede mange, da de gik på scenen.
Vi har taget en dyb indånding: Fanø Strikkefestival bliver i 2018 igen afholdt på pladsen foran diget med udsigt ud over vandet ved havnefronten i Nordby. Herfra er der få skridt hen over diget, og man er i den gamle bydel i Nordby.
Sæt kryds i kalenderen den 20. – 23. september 2018.
Vi lover jer, at programmet igen bliver fantastisk!
Kig engang med her på vores lille festival-video:
https://www.youtube.com/watch?v=Acp7ilebg2Q
Se også denne lille video fra den helt enestående udstilling ”KULDSEJLINGER” af kunstner Sisse Fog Odgaard.
https://www.youtube.com/watch?v=ZocS_97PJEY
|
|
|
LOCH NESS INTERNATIONAL KNIT FESTIVAL 2017
Denne festival, som vi er medejere af sammen med vores skotske kolleger, blev i år afholdt for anden gang i det smukke skotske højland i Inverness. Sammen med en lille gruppe dejlige danske strikkere drog vi fra Esbjerg lufthavn mod Aberdeen i Skotland, og herfra videre med bus til Inverness. En tur gennem smuk natur.
Strikkefestivalen var i år vokset til dobbelt størrelse, og udbuddet af spændende stande med skøn, skotsk uld fra små producenter var i år også udvidet betragteligt, idet vi via vores hovedsponsor, HEATHROW AIRPORT, TERMINAL 5, havde fået mulighed for at invitere helt små uld-producenter, som normalt ikke har midler til at deltage på messer, og disse små stande stod med den skønneste uld og de dejligste historier at fortælle.
Naturligvis var strikkefestivalen flettet ind i masser af skotsk folklore, kilts, sækkepibe-musik og dans, men ikke mindst en fantastisk aften i forsamlingshuset i Beauly står som en helt særlig oplevelse.
Bruce MacGregor (som også gæstede os på Fanø strikkefestival) og hans musikere spillede så smukt, og det efterfølgende forsamlingshus-bal fik alle op på dansegulvet, både unge og gamle!
Strikkefestivalen i Skotland tiltrækker mere end 20 nationaliteter.
Som arrangører ønsker vi at give disse gæster en særlig oplevelse med skotske undervisere, lokal uld,
masser af folklore og sightseeing i området.
Næste strikkefestival i Skotland bliver i oktober 2018 – dato følger.
www.lochnessknitfest.com
|
|
|
|
”COLD WATER” KNITTING FESTIVALS
– NORDIC KNIT LAB (STRIKVÆRK)
Kært barn har mange navne, men dette spændende projekt, som er støttet af Nordisk Kulturfond og som vi nu har arbejdet på igennem et år sammen med arkitektfirmaet NORRØN i København og vores samarbejdspartnere i Island og Norge er nu ved at tage sin endelige form, og resultaterne herfra vil inden længe blive annonceret på www.nordicknitlab.com.
Samarbejdet går i sin enkelhed ud på, at skabe et fælles netværk mellem disse 3 nordiske strikkefestivaler, og i fællesskab udvikle INNOVATIVE OPLEVELSESMILJØER, som bl.a. til de kommende festivaler i alle 3 lande i 2018 vil udmønte sig i tilbud om at deltage på workshops i andre miljøer end de vante. Strikkefestivalerne udveksler ideer til undervisere og foredragsholdere og lader sig i det hele taget inspirere af hinanden.
Derudover har NORRØN skabt et
”mobile overnatningsenheder”,
som kan flyttes mellem de 3 festivaler efter behov!
De mobile værelsers indretning er bl.a. inspireret af input fra strikkefestival-deltagere i disse 3 nordiske lande under årets festivaler. Vi forventer at kunne formidle pakkerejser både til Island og Norge i 2018, ligesom disse to destinationer også vil tilbyde pakkerejser til Fanø.
Strikkefestivalen på Island foregår i Blonduos i det nordvestlige Island i juni måned. Der arbejdes i øjeblikket på programmet – check deres facebook side ud her: https://www.facebook.com/knittingfestival/
Strikkefestivalen i Norge foregår i Orkanger, tæt på Trondhjem.
Denne festival foregår til næste år i slutningen af oktober. Følg med her: https://www.mns-festival.com/
|
|
Mobilt tekstilhotel
Herunder stemningsbilleder fra Norge og Island
|
|
|
VIP
JULERABAT
I anledning af at jeg snart kan afslutte et helt fantastisk år med ny bog, strikkefestivaler og mange andre sideløbende projekter, vil jeg gerne dele min glæde med jer ved at tilbyde
20 % rabat
på ALT i min butik og i webshoppen
|
|
|
VIP
JULETILBUD
Måske du skulle glæde dig selv med et
færdigstrikket sjal:
Maltesersjal i de smukkeste pasteller:
Førpris kr. 4500,-
VIP-pris kr. 3600,-
Køb det her: her
Eller et skønt garnkit på IKAT FRAKKEN ?
Førpris kr. 1495,-
VIP-pris kr. 1196,-
Køb det her: her
Eller Roser og Torne jakken fra min nye bog?
Førpris (kun garnpakke) kr. 975,-
VIP-pris kr. 780,-
Køb det her her
Tilbuddet gælder fra
fredag 24/11 – fredag den 1/12-2017
(begge dage inkl.)
Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter.
Husk at opgive dit VIP-nummer ved bestilling.
Rabatten refunderes, når vi sender ordren til dig.
Jeg er tilbage med nye VIP-tilbud og nye modeller i 2018.
|
|
|
VIP FÆRDIGSTRIK MALTHESER SJAL
|
|
VIP IKAT FRAKKE | GARNKIT
|
|
VIP ROSER & TORNE JAKKE | GARNPAKKE
(Opskrift er i FANØSTRIK - Ud over Horisonten)
|
|
ÅBNINGSTIDER
NOVEMBER, DECEMBER OG JANUAR 2018
November:
Torsdag og fredag kl. 11 – 17.00 | lørdag kl. 11 – 13.00
December:
Torsdag og fredag kl. 11.00 – 17.00 | lørdag kl. 11.00 – 13.00
Den 27. + 28. og 29.12: kl. 11.00 – 17.00
Den 30/12: kl. 11.00 – 13.00
Lukket 24/12 og 31/12
Januar:
Torsdag og fredag kl. 11.00 – 17.00 | lørdag kl. 11.00 – 13.00
Ferielukket uge 2 og 3
Jeg vil gerne ønske jer alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår med masser af penge på kontoen til at købe garn for. Tusinde tak for året, der er gået, for alle hilsener, besøg, smil og kram. Det har været så dejligt.
De varmeste hilsener fra Fanø
Christel Seyfarth
|
|
|
|
|
01
NEW
FANØSTRIK
|
|
|
|
02
LAMBSWOOL
124 farver
|
|
|
|
03
WEBSHOP
VIP TILBUD
|
|
|
|
|
|
|